3096 dage

Den sande historie om Natascha Kampusch, den østrigske pige der blev kidnappet pa aben gade i 1998 og først slap fri efter 8 ar, kan fa det til at gyse i enhver. Hun var pa vej til skole, havde netop skændtes med sin mor og var gaet uden at sige farvel, da hun blev grebet af en mand som kastede hende ind i sin varevogn og kørte væk med hende. De næste par ar tilbragte hun i et specialkonstrueret rum pa fa kvadratmeter i mandens kælder, indtil han havde knækket hende sa grundigt, at han kunne tage hende op i huset. Her matte hun arbejde som hans slave. Han sultede hende, tæskede hende og misbrugte hende. Men en sommerdag i 2006, da han havde sat hende til at støvsuge bilen uden for huset, sa hun sit snit til at stikke af.
Nu har hun skrevet sin historie, og det er rystende læsning. Men det er ogsa, pa en bagvendt facon, opløftende læsning. Der er ingen tvivl om, at Natascha Kampusch er en uhyre begavet kvinde. Hendes beskrivelse af sine prøvelser er aldrig "ulækre" eller hadske, men til gengæld præget af en dyb trang til forstaelse, dels af hvad det vil sige for et barn at blive frarøvet sin identitet pa den made, og dels af, hvad det var for et menneske, hun kom i kløerne pa - og som var hendes eneste, absolut eneste, menneskelige kontakt mens hun voksede op.
Ikke mindst beretningen om tiden efter hendes flugt er øjenabnende læsning. Natascha Kampusch opførte sig aldrig som folk forventede af et "offer" - hun har hele tiden forsøgt pa at være herre over sin egen historie og ikke lade sig udnytte, og hun har været kontroversiel i sine udtalelser om sin kidnapper og i sin insisteren pa, at sandheden aldrig er sort og hvid.
At læse Natascha Kampuschs beretning er en oplevelse, man ikke havde ventet. Den er en enestaende personlig historie, men den er ogsa en almengyldig beretning om de sider af den menneskelige natur, vi ikke har lyst til at se i øjnene. I menneskelig indsigt kan den male sig med de største.

Dettagli