At læne sin kind mod verden bestar af en række tekster, der udtrykker hengivelse til verden og det, der er i den det hele: rub og stub, godt og skidt.
Teksterne er udspændt mellem en næsten ekstatisk glæde og en smertelig sorg. De forsøger at nærme sig et sandt sted ved at undga den konvention, der er lagt ned over alting.