Der findes et gammelt krigermotto: Embrace The Suck. Min næstkommanderende havde det pasyet som emblem pa sin rygsæk. Det kunne jeg godt lide ham for. Det er nemlig den barske og sande metode til at overleve. Det handler om at omfavne. For uanset hvad lever infanterister i The Suck midt i lortet. De bliver skudt pa. De mangler søvn. De far ikke ordentlig mad. De er altid beskidte. Hvis man kan omfavne alt det, sa stiger chancen for at overleve, ogsa mentalt. Og det er jo det, krig handler om. At overleve. 157 unge soldater fra Livgarden var i 2010-11 indsat som forreste enhed dybt inde i Afghanistan, i den heftigste, mest blodige fase af krigen mod Taleban. De var drengene fra Charlie-kompagniet, hurtigt kendt pa slagmarken som Crazy Coy. Et broderskab af dristige danske krigere, der gennem seks maneders guerillakrig udmanøvrerede fjenden i et frodigt bælte i Helmand-provinsen. Og løste en næsten umulig mission. I denne bog fortæller kompagnichef Eskil Berger historien om Charlie og om sig selv. Det er en ukrukket, ærlig historie om en ung, kantet halvindvandrer fra betonghettoen Værebroparken, der fik en chance i Forsvaret og fandt sin livsbane. Om en kompromisløs, knalddygtig soldat, der blev fører i Livgarden. Om ansvaret, loyaliteten og korpsanden i spidsen for et kompagni i krig. Og om den sakaldte Dummebødesag, der bragte Eskil Berger hjem fra Afghanistan i vanære indtil han blev renset for anklagerne om pligtforsømmelse og i stedet dekoreret med Anders Lassen-legatet.