Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt pa en anstalt for "sindslidende forbrydere" pa ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige sa sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvagning i fængslet og for at spare pa den beskedne mængde papir, han har til radighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 far Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.