Kald det sa bare kærlighed

Maria Giacobbe har i Kald det sa bare kærlighed overladt ordet til tre kvinder fra hver sit tiar i tiden 1940 til 1970. De har hver sin tidstypiske beretning om kvindeliv, om forventning og skuffelse, og de fortæller om liv, der ma leves under falsk foregivende, under konventionernes tvang, hvor ydre adfærd ikke svarer til de indre hensigter og hab.

I den indledende novelle fra krigen forsøger en kvinde i trediverne umiddelbart før sit selvmord at tale sig fri af skyld, skam og ansvar.

I samlingens anden novelle, Udflugten, er vi naet til halvtredserne, og et socialt opbrud er i gang i Italien, Dolores er student og færdes i et frigjort studentermiljø, mens hun kæmper for at frigøre sig fra sin familiebaggrund med dens strenge religiøsitet, livsangst, traumer og smaborgerlige fordomme.

Med den tredje novelle fra tiaet 1960-70 er vi pa en made naet til vejs ende. Cecilie er den frigjorte modne kvinde, der har realiseret sig selv kunstnerisk, faet succes, lever i et abent forhold til en mand. Man følger hende gennem en dag, pa kunstudstilling, i teatret, pa restaurant og bagefter til privat party med diskret og indiskret flirt.

Dettagli