Tine er en dansk roman fra 1889 af Herman Bang [1]. Den foregar under krigen i 1864, og temaerne er krig, katastrofe, sygdom, seksuelt begær og selvmord. Tine regnes for et af hovedværkerne i Det Moderne Gennembrud og fik stor betydning for samtidens tolkning af slaget ved Dybbøl og forstaelsen af Danmark som nation.
Romanens realistiske og nøgterne beskrivelse af krigens gru og lidelser var et brud med traditionen, som var præget af heltedyrkelsen og heroismen i den danske krigsførelse og nationale forherligelse. Romanen kan betragtes som litteraturens store ungdomsoprør mod den ældre generations romantiske sværmeri. Oprøret var sat i scene omkring det nationale sammenbrud: slaget pa Dybbøl Banke i 1864. Romanen var et frontalangreb pa N.F. S. Grundvig, Christian Richardt og andre romantikeres forsøg pa at bruge nederlaget til genrejsning af den nationale bevidsthed, som det lykkedes efter den 1. Slesvigske Krig. Denne tolkning af romanens betydning for Det Moderne Gennembrud gennemgas blandt andet i bogen 1864, Sønner Af De Slagne af Rasmus Glenthøj.
Handlingen foregar pa Als under krigen mod Preussen og Østrig fra december 1863 til katastrofen stormen pa Dybbøl 18. april 1864.