Bring buen til Troja

Det er sandelig et noget afvigende portræt, Kelvin Lindemann giver af Odysseus, nar man tænker pa, hvordan denne langthensejlende helt ellers plejer at blive behandlet i litteraturen fra Homer til Johnson. Her er han stor og smatyk, rødharet og pralende, tilsyneladende buldrende, men snu og uden finere fornemmelser for ærlighed og den slags snak. Samtidig er der noget komisk over ham jo, det er en Odysseus, man ikke sa snart glemmer, Lindemann her har faet skabt.

Modspilleren til den store græker er drengen Pyrrus, knap 13 ar, søn af Achilleus, som faldt foran Troja. Ved faderens død er drengen konge i Phitia, men ma bort fra sit kongerige med det samme: et orakelord siger, at den hær, som har videnskabsmanden Filoktet med den uovervindelige bue i sine rækker, vil sejre ved Troja. Nu er det sa uheldigt, at Odysseus har sat Filoktet i land pa Lemnos og overladt ham til sin skæbne, og at de er fjender. Han kommer for at fa Pyrrus med til Lemnos.

Det bliver en begivenhedsrig rejse. De besøger oraklet i Delfi, de bliver taget til fange pa Kreta, og Pyrrus bliver lukket ind i den berygtede labyrint.

Endelig naet til Lemnos far de mere besvær dels med den krigeriske dronning Arete og hendes amazoner, dels med Filoktet, som de dog omsider far lokket med sig. Med en diskussion om ret og uret slutter bogen: Odysseus hævder, at det er forsvarligt at gøre uret mod én for at gavne mange, Pyrrus indser, at det at gøre uret mod én er begyndelsen til uretten mod de mange.

Skjult i stoffet ligger ogsa diskussionen om frihed om Grækenland kontra Asien. Lindemann forstar klogt at fa alt dette med uden lange debatter.

Det er en spændende bog, og ofte ogsa en morsom bog. Den matte gerne have været længere, stoffet indbyder til det. Menneskene er ikke tegnet helt skarpt op psykologisk, de star mere som typer, men det lader sig forsvare i et stof som dette.

Bogen er anbefalet af Det danske Akademi. Det forstar man godt.

Dettagli