"Solen stod pa den skyløse vestlige himmel og skinnede pa sneen, hvis flade skar ham i øjnene med sin blændende hvidhed. Han kneb lagerne sammen. Og der fablede i ham noget i hovedet om sneblindhed. Ogsa han havde lyst til at ga ud i verden vabenløs alene i besiddelse af Ordet. Men ikke pa overtroisk vis. Nej, hans Ord skulle være den reelle sandheds ord om verden i ham og om verden udenfor ham".
A. C. Andersens beskrivelse af bondelivet, af de trange kar, men ogsa af de smukkeste øjeblikke, hvor menneske og natur synes at ga i ét, er en poetisk-litterær vandring i et landskab, som ikke længere findes, og bygger pa forfatterens egne erindringer fra barndomshjemmet.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
A.C. Andersen, Anders Christian Andersen, 1874-1928, dansk forfatter, levede et lykkeligt barndomsliv som vogterdreng i Vendsyssel. Her fik han det intime kendskab til naturen, som præger hans bøger, og han indtager en vigtig og smuk plads inden for dansk hjemstavnsdigtning. Hans menneskeskildringer er dybe og indtrængende, baret af en ægte medfølelse og stærk harme over for al slags undertrykkelse og uret.