Der er bøger, som det er en vældig løftelse at læse, som nar man lukker dem er gaet i blodet pa én, og som man ved med sig selv, at man vil blive ved med at vende tilbage til. Sadan en bog er Klaus Rifbjergs nye digtsamling Det svævende træ.
Samlingen er en verden af motiver, synsvinkler, sindstilstande og tonefald, men først og fremmest er den et storslaet Ja." Et ja i bevidstheden om situationen i verden og det altudslettende teknologiske brags mulighed
Det er aldrig fortrængningens ja", der siges i disse digte. Det er et ja" med abne øjne og i urolig anspændthed. Det svævende træ er den modne lyrikers store udspil til forsvar for liv og klode." Jørgen Johansen, Berlingske Tidende
Hvordan oplever en fisk tilværelsen? Hvad tænkte Prometheus, da han ranede ilden? Hvordan ser der ud inden i en citron? Hvad ligner kærligheden? Efter at have læst Rifbjergs nye digtsamling kan jeg forfrisket stille mindst ti nye spørgsmal til tilværelsen. Og kan man i grunden opleve noget dejligere ved læsning end at blive hensat i frugtbar undren. Ingen danske digtere formar at gøre det som Rifbjerg." Finn Stein Larsen, Weekendavisen