I bydelen Östermalm i det indre Stockholm ligger et hvidpudset hus fra det 19. arhundrede. Huset rummer bade lejligheder, en frisørsalon og et advokatkontor samt adskillige hemmeligheder, der langsomt kommer for en dag, da den unge advokat Lööw findes død pa gulvet i sin lejlighed.
Husets mange beboere mistænkes for mordet og kriminalkommissær Christer Wijk ma, til tonerne af operaen "Valkyrien", konstatere, at "ufred i huset bor". En ufred han ikke anede omfanget af, selvom han personligt kender flere af husets beboere.
Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om aret og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.