"Leif rider lykkelig og ubekymret, tilfreds med det hele, uden tanke for andet end det susende nu. Han rider med arme, ben og hele kroppen.
Ingolf, der sidder som sammengroet med hesten og hverken rører arm eller fod, ser pa ham fra siden, og en antydning af et smil trækker i hans faste mund. Du rider som en forvildet hane, Leif! raber han muntert til ham i farten.
Leif ser hurtigt hen pa ham og bliver ham ikke svar skyldig: Og du sidder til hest som et gammelt gudebillede, frænde!"
"Edbrødre" fortæller om de to norske brødre Leif og Ingolf, der deltager i landnamfærd til Island omkring ar 900. Historien beskriver en vigtig tid i Skandinaviens historie og er samtidig en spændende skildring af to vidt forskellige brødres forhold til hinanden og omverdenen.
Gunnar Gunnarsson (1889-1975) var en islandsk forfatter, digter og skuespilforfatter, der hovedsageligt skrev pa dansk. Han er mest kendt for romanerne "Borgslægtens historie", "Kirken pa bjerget" og "Svartfugl". Han var nomineret til Nobelprisen seks gange i løbet af sit liv, men han modtog den aldrig. Alligevel fremstar Gunnar Gunnarsson som en af Islands største forfattere nogensinde.