Floral Beach var ikke meget af en by; seks gader lang og tre bred. Dens eneste bemærkelsesværdige træk var en stribe sand mod Stillehavet. Det var pa denne sandstrand, sytten ar tidligere, at Jean Timberlake var blevet fundet kvalt.
Indbyggerne i Floral Beach tænkte ikke meget over den gamle historie, og særligt ikke da Bailey Fowler, den dengang selverklærede morder, allerede var blevet dømt og fængslet for mordet. De var ikke engang særligt bekymrede over, at Fowler, et ar efter mordet, forlod fængslet ved San Luis Obispo og forsvandt. Alle vidste jo, at Jean havde været en vild unge. "Som mor, sa datter" sagde de. Det sagde de dog aldrig direkte til Shana Timberlake, der, uanset sine fejl, stadig sørgede over sit myrdede barn.
Og sa, ved rent og skært held, stødte politiet ind i Bailey Fowler. Og der kom ubehagligt liv i en sag, der havde ligget stille i sytten ar.
For Fowlers far, der var gammel, syg og tæt pa døden, var hans søns tilbagekomst chancen for at klinke gamle skar. For Kinsey Millhone var sagen langt ude, men hun valgte at tage den alligevel. Hun kunne ikke vide, at det ville vække gemte lidenskaber, der havde ligget begravet lige under overfladen. Kinsey ma indse, at selv de varmeste følelser kan blive helt forkvaklede og smelte sammen til dødbringende, altfortærende tidsindstillede bomber.