Hævneren

En ung mand kom gaende sydfra ude af ørkenen. Hans gang var hurtig og let, hans holdning rank og fri. Det var ørkenens søn, der gik igennem sit kongerige.
Ved de fire ensomme palmer uden for oasen standsede han. Hele natten havde han gaet, og ingensteds havde han holdt hvil, for en stor glæde og en stor længsel drev ham fremad.
Men disse vindpiskede forposter kunne han ikke ga forbi uden at standse og mindes. Her var det, han havde ventet hin dag for mange ar siden, da han havde faet lyst til at blive tilbage i oasen, medens hans fader fortsatte rejsen op til bjergene med hjorden og den lille karavane, der betød alt det, Ali hidtil havde kendt af verden.
I denne fortsættelse af romanen Ali, er Ali blevet en ung mand. Han bærer nu, med slet skjult stolthed, turban pa hovedet, og om kroppen har han slynget en hvid kappe. Ganske som de andre voksne beduiner. I Hævneren følger vi Ali pa nye ørken-eventyr, som ikke er blevet mindre dramatiske, af at Ali er blevet ældre. Snarere tværtimod.

Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.

Dettagli