Isblink (Illustreret)

Nu sidder du sørgmodigog venter mig forgæves,Mørket, som har skjult min Vej,det kan jo ikke hæves.Og du faar ikke Brev i Hast,og mange tror mit Liv sat til,men du, min Ven, alene vilpaa Gensyns-Timen stole fast.
Selv véd jeg, at jeg kommerpaa Trods af alle Skranker,om bare et Aarstid saa staarjeg ved vort Hjem og banker.Men Pigen mønstrer min Person,hun har nok aldrig set mig før,godt dækket bag en lænket Dørgiver hun ikke straks Pardon.
Hun tog mig for en Røver,min Dragt var arm og broget, jeg vilde jo overraske digog ikke ud med Sproget.Hun løj perfekt, at Fruen sovog bad forgæves om mit Kortog havde kraftigt vist mig bort,da langt om længe jeg fik Lov.
Hun slap mig gennem Gangen,gik for at søge Fruen. Dèr sad jeg i en Lænestolog kendte hele Stuen:Slyngplanten op ad Vindvet skød,Møblerne var de gamle blaa,men da dit Arbejdsbord jeg saa',hulked jeg bitterligt og fortrød.

Dettagli