I 1783 i en alder af blot 20 debuterede Jens Baggesen med en handfuld lyriske digte i den arlige antologi "Nytarsgave". Digtene blev sa godt modtaget af læserne, at han blev opfordret til at fortsætte sit digteriske virke. I begyndelsen af 1785 sa Baggesens første soloværk lyset under titlen "Komiske fortællinger". Digtsamlingen behandler og fortolker en række litterære værker og gamle nordiske myter og rummer blandt andet en parodi pa den romerske digter Ovid, en fortolkning af Eddamyten og en skildring af temaerne fra "Jeppe pa bjerget" af bøndernes slavelignende stilling i samfundet og deres stræben efter frihed og frigørelse. Jens Immanuel Baggesen (1764 - 1826) var en dansk digter. Hans højdepunkt som digter la i den korte brydningsperiode mellem oplysningstidens afslutning og romantikkens fremvækst. Hans tidlige ar begyndte med sma komiske vers, og han blev af samtiden anset som habløst umoderne. Som ilter ærke-klassicist kom han snart pa fjendtlig fod med de kommende romantiske tendenser i den danske litteratur, anført af Oehlenschläger, med hvem Baggesen stredes om tronen i den danske poesi i begyndelsen af 1800-tallet. Striden blev kendt som Oehlenschläger-Baggesenfejden.