Kvinde set fra ryggen

I 1890 vender Idas storebror hjem til Stubbekøbing pa sommervisit. Med sig har han en ung malerkollega ved navn Vilhelm Hammershøi. Inden sommeren er ovre, er Ida og Vilhelm forlovet. Det er et forhold, som begges mødre modsætter sig. Idas mor, der flere gange indlægges pa Oringe Sindssygehospital, nægter at slippe taget i datteren. Svigermoren, den formuende Frederikke Hammershøi, har fra fødslen dyrket Vilhelm som et vidunderbarn, og hun ser Ida som en forhindring for sønnens malerkarriere. Ogsa i det københavnske kunstmiljø, hvor den famælte Vilhelm Hammershøi regnes for en ener, vækker forlovelsen forundring.
Pa usikre fødder træder Ida ind i en ukendt verden af museer, kunstnerkredse og udenlandsrejser. Hun følger sin mand i tykt og tyndt, mens han fortsætter med at male billeder, som kun en snæver kreds af mennesker forstar og værdsætter.
De rejser efter motiver. De flytter ind i gamle lejligheder, der kan tjene som rum for malerierne. Ida er gift med et menneske, der kun vil én ting her i tilværelsen: at male. Hun bliver Vilhelms livsledsagerske og foretrukne model. I maleri efter maleri, ar efter ar, star og sidder hun model for sin mand.
Ida slas med sin rolle og sit sind. Indimellem ma hun fa luft ved at rabe højt og lade porcelænet flyve gennem de tomme stuer.
Derefter star hun igen ubevægelig som model.
Portrætterne af en rygvendt kvinde med blottet nakke i et tomt rum bliver Vilhelm Hammershøis mest yndede og berømte motiv. Han oplever en stigende anerkendelse og popularitet frem mod sin tidlige død i 1916, og det maleriske tema varieres gang pa gang med Ida som den talmodige genstand anbragt inden for kridtstregerne pa gulvet. Et liv i rygvendt tosomhed.

Dettagli