Jeg manglede aldrig talent for at underholde. Uanset om det gjaldt musik, viser eller vittigheder kunne jeg røre andres følelser. Men af en eller anden grund var den gal med mine egne. Især selvtilliden.
Mine egne store forventninger og manglende tro pa mig selv var en overgang ved at rive mig midt over. Heldigvis fandt jeg en løsning. Alkohol og piller løsnede mit sind. Alt kunne lade sig gøre, nar jeg drak. Med tiden stod de gode oplevelser da ogsa i kø pa teater og film men bag kulisserne indledte jeg en rejse ned i mørket. Med mine nære pa slæb, indtil de opgav mig.
To artier senere lukkede jeg øjnene bag rattet pa min bil vel vidende at det kunne blive slutningen pa det hele. Sadan gik det ikke. Tværtimod blev det begyndelsen pa noget smukt. For mig viste det sig, at det aldrig er for sent at finde lykken.