Min mors dagbog

Min mor har faet Levy Body Demens. Derfor lavede vi nogle samtaler, som vi optog pa band. Det var mit ønske, at mor skulle fortælle frit fra leveren om sit almindelige liv. Jeg skulle lytte og være til stede. Hvis jeg sa anede, at mor ville abne skodderne for sine indre tanker, habede jeg, at min fortrolige tilstedeværelse og enkelte spørgsmal kunne inspirere hende til at løsne helt op. Det var mit inderste ønske. Ulykkelig skænderier, selvmordsforsøg, min bror Peters selvmord. Tiden efter fars død. Hendes søgen efter et nyt liv, en ny kæreste og senere ny mand. Hvorfor var vi ikke mere for hinanden i familien? Skyld, ansvar. Ingen næstekærlighed. Hvorfor blev hendes liv, som det blev? En regndrabe kan falde pa en frodig mark og give næring til nyt liv, eller den kan falde pa en kold sten. Mors drabe har givet os et dejligt liv pa godt og ondt. Der er ingen tvivl om, at vi er mærket af det liv, vores forældre har haft. Og de af deres forældres liv. Men kender og forstar vi, hvilket liv de har haft? Har de haft forstaelse, anerkendelse og kærlighed til hinanden ide valg og beslutninger de har truffet? Har vi? Vore samtaler giver et lille indblik i hendes liv. Ordene er hendes egne. Hendes tanker viste sig i hendes blik, ogsa nar hun lukkede sine øjne. Der skjuler sig ogsa noget bag hendes fortællinger. Kunne vi sa bare forsta historien og lære af den, for tænk hvis

Dettagli