Overlever

Jeg havde tyfus en sygdom, man engang kaldte »fængselsfeber« i Europa, fordi den sa ofte brød ud i fængsler. I den forstand var det kun passende, at jeg var blevet smittet i Auschwitz-Birkenau, det ultimative fængsel. Men dér kaldte man det Judenfieber, jødefeber. Ens kropstemperatur stiger til op mod 41 grader, og man far en tør hoste en hoste, jeg stadig døjer med i dag. Uden behandling kan dødeligheden ligge pa hele 60 procent. Alt det vidste jeg ikke dengang. Jeg vidste heller ikke, at de ra løg, de gav mig at spise i stedet for medicin, overhovedet ikke hjalp mig. Det eneste, jeg vidste, var, at jeg var skrækkeligt syg. Men viljen til at overleve holdt mig kørende og satte mig i stand til at kravle ud af køjesengen og sta ret sammen med de andre patienter, den dag Josef Mengele kom. Jeg havde selvfølgelig set ham mange gange før pa rampen denne høflige, pæne og ulasteligt klædte SS-officer, der sa fangerne an, nar de tumlede ud af godsvognene. En udstrakt finger i de kostbare, gra dadyrskindhandsker; andet var der ikke. En finger mod højre betød liv, mod venstre betød død. Det var den vej, min familie var gaet. De var tabere i nazisternes grufulde lotteri.

Dettagli