Password

Hvad digter han sa om, Klaus Høeck, i denne digtsamling, Password? Jo, han digter om sin elskede, om sin have og ikke mindst roserne i den, om bønderne, som han mener tager livet af savel fugle som vilde blomster og bier i omegnen, om whisky, om fuglene og radyrene, om gamle venner, om sin paklædning fra inderst til yderst, om musik og billedkunst, om at tage brusebad om lørdagen, om at ga en tur i skoven, han gar tit tur i skoven. Og sa handler det som døden, døden, som selvfølgelig gerne ma vente lidt, men som nok skal finde Klaus en dag eller ogsa finder han den, fx en dag, nar han gar tur langt inde i skoven.

Kort sagt: Password handler om alting, om alting i hele verden, og det hele kommer i en lind strøm, uforudsigeligt, uden logisk eller pa anden made prioriteret rækkefølge eller noget i den retning. Man kunne kalde det stream-of-consciousness i bunden form, og det er bade lærerigt og underholdende og helt kolossalt livsbekræftende.

Dettagli