James Joyces roman Portræt af kunstneren som ung mand (1916) udkom første gang pa dansk i 1941. Denne udgave er en oversættelse fra 2009 ved en af landets dygtigste oversættere, Anne Marie Bjerg.
Joyces klassiker er delvis selvbiografisk og en kraftfuld savel som følsom skildring af en katolsk barndom i Irland. Beretningen om den unge Stephen Dedalus' genvordigheder pa en jesuitisk kostskole og om hans intellektuelle og følelsesmæssige udvikling er fortællingen om en kunstners kamp for at finde sit eget udtryk. En kamp med synd, renhed og fromhed og et opgør med skole, fædreland og kirke.
Bogen skildrer hovedpersonen Stephen Dedalus' opvækst i det katolske Dublin, hans opgør med den jesuitiske opdragelses undertrykkende band, hans flugt, hans brud med familie og fædreland og hans kamp for at blive et frit og selvstændigt menneske. Via Joyces bevidsthedsstrøm opløser handlingen sig i en række erindringsbilleder, der samler sig i et af forrige arhundredes mest særprægede og suggestive kunstværker.