Sagnet om Jesus

Da Georg Brandes, i en alder af 83 ar, udsendte sin lille perle "Sagnet om Jesus" ønskede han, for maske første gang, at rejse en debat, en forargelsens fejde, hvor tænkende mennesker kunne komme pa videnskabelig sund og realistisk grund med en opgivelse af nedarvede løgnes vrangforestillinger. Som alle gode og velformulerede litterater med noget pa hjertet, naede doktor Brandes da ogsa, endnu engang, at rejse en "storm af forbitrelse og protest", som det hedder i bagsidenoterne til "Sagnet om Jesus" i dens 1988 e.v. udgave. Desværre stod fronterne allerede sa fastgroede, at der kan stilles spørgsmalstegn ved, hvor mange mennesker der egentlig skiftede standpunkt, blev klogere og mere i balance med virkelighedens realiteter. Tordenskjolds Soldater, brandesianerne, fritænkerne kunne vel intet andet end forholde sig enige af hjertet, mens de kristelige, grundtvigianerne, indre missionsfolk og det store brede folk, blot sa den dæmoniske Brandes spille et sidste folkeforførende es pa bordet, et es som man imødegik pa den for kristelige sa typiske made, med en blanding af højtrabende, altoverdøvende personlige beskyldninger, religiøs, etnisk diskriminering, afvisende foragt og doms- og fortabelsestrusler med logikfølge fra den kristelige dogmatik. Dog, hvordan man end vender og drejer sagen, Brandes havde ramt og det sa hardt, at kristendommen havde faet et, om end langsomt, livsdrænende banesar. Nedenfor skal doktor Brandes' bog gennemgas i nogen detalje, saledes at en overvejende del af hans argumenter bliver genfremstillet, oftest med citat fra hans egne ord. Ideen heri prøver ikke at erstatte læserens læsning af dette hovedværk i dansk religiøs tænkning, men at fremstille de væsentligste pointer, som ikke virker enestaende for Brandes, men som hos ham har fundet et enestaende udtryk, klart formuleret og med den for ham sa velkendte tekstnære indsigt og redelighed. Brandes hovedmetode: at finde langt tidligere belæg for at Jesus-figurens legender og udsagn stort set alle kan genfindes, i igen stort set enslydende versioner, i oldtidskulturen længe inden Jesus-skikkelsens postulerede liv. Dertil anfører han en række historiske kendsgerninger, som evangeliernes forfattere ikke har kendt til og taget højde for, og han kan derfor allerede p. 19 af sin bog skrive: - Per Åstrup Olsen

Dettagli