I romanen "Sapphira" undersøger Willa Cather det grufulde forhold mellem slaver og slaveejere i Sydstaterne før Den amerikanske borgerkrig. Bogens hovedperson Sapphira Dodderidge Colbert er en slaveejer, der trods sine abenlyse privilegier føler, hun har faet for lidt givet i livet. Hendes bitterhed transformeres efterhanden til indædt jalousi overfor den smukke afroamerikanske slave Nancy. Sapphiras mand Henry er ikke tilpas i sin position som slaveejer og deres fælles datter Rachel, der er abolitionist, forfærdes over morens mere og mere ondskabsfulde chikane af Nancy. Igennem Rachel far Nancy mulighed for at flygte fra Virginia til Canada, og hun vender først tilbage 40 ar senere.
"Sapphira" var Willa Cathers sidste roman, og det er en gribende og mesterligt fortalt historie om det komplicerede indre liv i viljefaste kvinder og Amerikas mørke slavehistorie. Den amerikanske forfatter og journalist Willa Cather (1873-1947) voksede op i Nebraska og blev i sin litteratur ved at vende tilbage til den vestlige stats emigrantmiljø og øde prærielandskaber. Hun skrev hele sit liv, og hendes roman "One of Ours" blev tildelt en Pulitzer pris i 1922. Nar forfatterskabet vandt fornyet popularitet blandt feminister i 1970'erne, sa var det maske fordi der er mange kvindelige pionerer i Cathers fortællinger.