Se mor, jeg danser er en hyldest til livet. Det er ogsa fortællingen om en ukuelig tro pa, at man kan vælge sin egen vej pa trods af en udfordrende barndom. Puk Elgard fortæller historien om at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden.
Da Puk Elgards forældre mistede deres syvarige datter Pia var lægernes eneste rad: "Fa et andet barn med det samme." Lige efter begravelsen blev Puk undfanget og kom til verden som det, hun selv kalder et erstatningsbarn. Selvom Puk kun var seks ar, da hun opdagede sandheden om sin søster, forstod hun langsomt familiens tab og patog sig opgaven med at forsøge at holde forældrene pa fode. Men sorgen havde slaet dybe revner i fundamentet. Opvæksten var præget af forældrenes store forbrug af alkohol og piller og af farens ludomani og morens skrøbelige psyke - og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.
Puk Elgard har gennem hele sit liv været fast besluttet pa at være en mønsterbryder. Pa en rejse til New Mexico far hun muligheden for at gennemga nogle ældgamle og hemmelighedsfulde indianerritualer. Under trommedans og fuldmane kommer minderne krybende frem, og pludselig er hun tættere pa tragedien end nogensinde før.