Udenfor rasede stormen. Træer væltede, broer og veje var lukkede, og al togtrafik i hele landet indstillet. Folk var strandet overalt, uden mulighed for at komme hjem, og vi gjorde som mange andre fulgte opfordringen om at tweete #husly. Det er altid en satsning at abne sit hjem for en fremmed, og vi havde ogsa snakket om, at det kunne blive en bade lang og kedelig aften. Men vi var heldige. Vi delte en flaske rødvin, mens vi alle tre hyggede os med at lave middag. Vi snakkede og lo, som om vi havde kendt hinanden i evigheder. "Mere vin," spurgte jeg, henvendt til dem begge og fyldte glassene op. Hun løftede sit glas i en skal, men mens vi skalede, lagde jeg mærke til, at hendes hand gled hen i retning af vores gæst. Jeg sa ikke nøjagtigt, hvor hun lagde handen, men ved at følge armens retning sa det ud til, at den landede pa hans lar. Hans ansigtsudtryk afslørede, at jeg havde gættet rigtigt. Han rødmede lidt og sa en anelse forvirret ud, men det var ikke muligt at skjule, at han ogsa sa fornøjet ud. Vinden ruskede godt i huset, hev i træerne i haven, mens regnen piskede mod ruderne ... Hvad skulle der ske denne aften? Læs ogsa Morild og Interviewet.-