Testamentet er Anne Linnets egen beretning om musikken og kærligheden i sit liv, om historierne og mændene/kvinderne bag sine mange sange og om de tab, der matte fordrives med smerte. Mit lydbillede inde i hovedet er totalt forandret. Jeg hører piskeslagene i trommesættet og den skælvende energi i min nye synthesizer, Jupiter 8, som jeg købte i New York, og en fremdrift i hvinende guitarer over en voldsom, mørk og faretruende bas. Jeg kontakter Kent, Per og Moussa og fortæller om mine visioner om et helt nyt lydbillede, hvor trommesættet er uden det lyse køkkentøj, der altid gyder olie pa vandene, men i stedet elektronisk, farligt og kontant. Hvor guitaren ikke længere spiller pæne akkorder, men derimod lyde der græder og er hvinende energiske lydflader, og hvor bassen gar amok i intensitet og mere bliver slaet pa end egentlig spillet pa. Hvor sangen ikke længere bare er sang, men lige sa meget rab og tale og skrig, og hvor der ikke findes pæne, trestemmige kor, men stemmerne mere bliver brugt til at understrege tekst og være en del af stemningsbilledet. Alle er med pa konditionerne og pa at give den nye musik en chance, og Marquis de Sade opstar.