I løbet af det nittende arhundrede opstod der blandt bade den velhavende og den brede befolkning en stor interesse for dansk natur. Man begyndte at tage pa jævnlige udflugter ud af byen for at se, nar bladene sprang ud til sommer, nyde kølige gature i skovens skygge om sommeren og se bladene lyse i varme farver, før de faldt af om efteraret.
I 1916 udkom Birgitte Møllers bog om træer og buske i de danske skove, som gav de naturinteresserede en større forstaelse af den vidunderlige rigdom af arter, de befandt sig i. Nar man læser bogen over hundrede ar senere, er det endnu interessant at studere, hvor meget der har ændret sig i de danske skove, og hvor meget der heldigvis er overlevet siden starten af det tyvende arhundrede. Birgitte Møller (1857-1934) var en dansk forfatter, lærer, zoolog og botaniker. Hun var en del af det kulturradikale miljø i København i slutningen af 1800-tallet og underviste i en lang arrække københavnske arbejderbørn i naturhistorie. Birgitte Møller udformede sit eget undervisningsmateriale, som zoologen P. Tauber opfordrede hende til at udgive. Det blev til trebindsværket "Dyrenes liv" i 1893, "Vilde planter" i 1900 og "Træer og buske i Danmarks skove" i 1916.